Så lad da dét ligge ...
I stedet for at være samfundskritisk vil jeg så bare lige fortælle, at der er røget yderligere knap 1 kilo af mit legeme, så jeg nu vejer mindre end før rygestoppet - cool :-)
Og jeg spiser endda stadigvæk de famøse "trøste"-bolsjer hver aften. Men ok, jeg indrømmer jeg har været lidt ekstra obs på, hvad der er røget indenbords. Jeg ville simpelthen ikke ha', at vægten pludselig skulle gå små-agurk. Det er jo snart sommer ... og vi skal til Spanien ... det går virkelig ikke :-)
Nuvel ... jeg kan da kun give Allen Carr (forfatteren bag "Endelig ikke-ryger"-bogen) ret i, at der bestemt ikke er nogen grund til at tage på i vægt, blot fordi man kvitter smøgerne. Den troede jeg ikke helt på, da jeg læste bogen - men han fik altså ret igen.
Om en uges tid har jeg været røgfri i 2 mdr. Min næste milepæl er egentlig 3 mdr. - men det er mest pga. den der rygestops-læresætning: "3 timer, 3 dage, 3 uger, 3 mdr. og 3 år". Det skulle være de sværeste tidspunkter.
3 timer voldte mig ingen problemer - ej heller 3 dage, for i mit tilfælde var dag 4 og 5 de værste. Men 3 uger, jo ... de første 3 uger var den periode, hvor jeg havde nikotin-anstinenserne, og det var ikke sår'n super-sjovt.
At være på vej mod 3 mdr. er ikke så svært, men smøgerne dukker da op i tankerne jævnligt. Og selvom der ingen trang er, så er det faktisk lidt af et irritationsmoment, som jeg så altså håber er nogenlunde overstået omkring 3 mdr. efter rygestop.
Hvad der så er svært ved 3 år har jeg ikke helt gennemskuet ... det må vi se på til den tid :-)
[ 5 kommentarer ] ( 178 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |




( 3 / 104 )Jeg synes lige jeg vil dele den gode nyhed ... jeg "kom til" at veje mig igen her i forgårs, dvs. ca. halvanden uge efter 1-måneds vejningen ... og der var røget i alt 900 gram af igen, ud af det kilo jeg tog på første måned :-)
Så helt ærligt har jeg nok slet ikke taget noget på, når det kommer til stykket, for lidt svinger vægten jo altid.
Så jeg kan mageligt nyde ikke-ryger-livet - uden ekstra vægt - nu lige knap halvanden måned i alt! :-)
[ 5 kommentarer ] ( 14013 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |




( 2.9 / 442 )Jeg nåede jo slet ikke at skrive i går, hvor det ellers var min månedsdag som ikke-ryger! :-)
M.h.t. min hals besluttede jeg i sidste instans ikke at bestille tid hos lægen, og det var sådan set meget godt, for allerede mandag havde jeg det bedre. Tiltagende bedre herefter dag for dag, og i dag gør det sådan set slet ikke ondt mere, så det er bare lækkert.
Min nattesøvn må jeg til gengæld, med stor beklagelse, konstatere stadigvæk ikke fungerer helt efter hensigten.
Drømmene er, som tidligere skrevet, aftaget betragteligt - men gode nætter kan tælles på én hånd ... for det meste vågner jeg kl. 05 - 05.30 om morgenen og kan ikke falde i søvn igen, med det resultat at jeg knap kan hænge sammen om aftenen. Men går jeg tidligere i seng, vil problemet jo blot blive forværret, så ... *suk*
Og jo, jeg har skam også prøvet at holde øjnene åbne længere (trods gruset) og dermed gå SENERE i seng - men det var også resultatløst, rent bortset fra at jeg næste dag slet ikke ku' hænge sammen :-(
Nå, jeg må vel til det ... ja, jeg var jo på vægten i går ... det var ok! Jeg har taget ret nøjagtigt 1 kg på siden mit rygestop, dvs. dobbelt så meget som det den noget ringere forbrænding skulle kunne forårsage alene. Men det er jo peanuts i forhold til hvad jeg har hørt og læst at andre ex-rygere tager på. Så jeg vælger at være "i orden tilfreds", for det er uanset hvad ikke just årstiden til en slankning - det kan vi tage til foråret :-)
Det eneste jeg nu mangler at få has på er den der bolsje-spisning om aftenen, jeg så inderligt under mig selv ;-)
Det bliver så ikke lige hverken i dag eller i morgen ... det er jeg sgi' ikke helt motiveret for endnu, kan jeg godt mærke. Men det kommer ...
Måske er det i virkeligheden bolsjerne, der er skyld i de 500 ekstra gram ? Man kan aldrig vide :-)
I hvert fald har jeg nu taget flot hul på nr. 2 måned som ikke-ryger, og jeg har det bedre end nogensinde før!
TILLYKKE til mig! :-)
[ 4 kommentarer ] ( 2137 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |




( 3.4 / 545 )Min hals er blevet tiltagende værre - meget værre :-/
Jeg tror faktisk ikke længere på, at det har noget som helst med mit rygestop at gøre, for det virker ikke logisk.
Halsen er svagt øm hele tiden, også når jeg synker. Men når jeg spiser og maden glider forbi det ømme sted (venstre side af halsen ca. ud for lymferne), så føles det fuldstændig som et åbent sår ? Det gør grotesk ondt! Jeg har haft halskatar et utal af gange, halsbetændelse en enkelt gang, og sådan som halsen har opført sig de sidste par dage, det kan jeg slet ikke nikke genkendende til.
Jeg har ingen feber, er ikke forkølet - "bare" en smertende hals *suk*
Jeg var så lige forbi min-laege.dk for at booke en tid, men der er ingen ledig tid før på fredag (eftermiddag) ? Åhr mand, hvem ER det der booker alle de lægetider, så en anden stakkel ikke kan komme til ? *S*
Nå, men enden på det er lige nu, at jeg ikke helt ved, om jeg skal booke den tid eller lade være ...
Jeg vil gerne tjekkes, for jeg er dælme noget beklemt ved situationen. Jeg er jo overhovedet ikke vant til at være syg, mildest talt. Men jeg føler det samtidig lidt tumpet at booke en tid om 6 dage - dels fordi jeg ikke helt kan affinde mig med smerte-situationen i 6 dage mere, og dels fordi jeg ikke kan lade være med at tænke, at jeg sikkert bliver rask af mig selv inden da, og så skal jeg gå og ha' bøvl ud af at afbestille tiden igen ... ja, det lyder nok fjollet, men ... :-)
Jeg bryder mig IKKE om at gå til lægen - så er det sagt! Men det her bekymrer mig jo alligevel, og jeg har andre mystiske symptomer, jeg egentlig også burde få tjekket ... åhr, jeg ender nok med at snuppe den tid alligevel ...
Ellers går det fint, synes jeg. Jeg har været på restauration som ikke-ryger, og i dag står den på en tur i bio som ikke-ryger - jow-jow - og det føles bare rigtig rart ikke at skulle planlægge smøger ind i alting :-) Det bliver fantastisk at kunne sidde på biografsædet, helt afslappet, uden at glo på klokken for at se, om ikke snart filmen er slut, så man kan komme ud og ryge :-)
Det er efterhånden sådan, at det meste af en dag sagtens kan gå, før det pludselig strejfer mig, at jeg faktisk kun har været røgfri i knap en måned. Resten af tiden er jeg ikke-ryger, som om jeg aldrig havde bestilt andet. Det er lækkert!
På tirsdag er der gået 4 uger, på onsdag en måned (februar er jo en kort måned, så det er lidt snyd, men ellers går der jo helt kuk i tidsregningerne). Dvs. at på onsdag skal jeg på vægten og se, om jeg har taget de famøse 500 gram på (eller mere *gulp*), eller hvordan landet ligger :-)
[ 5 kommentarer ] ( 190 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |




( 2.9 / 548 )Så er der søreme gået 3 uger :-)
I nat sov jeg faktisk igennem, og kan kun huske en enkelt drøm, der handlede om at nogen tog mine smøger, og at jeg så flippede totalt ud ;-)
Jeg vågnede så til gengæld 2 timer før vækkeuret ringede, og ku' ikke falde i søvn igen - så frisk er jeg ikke just. Men pyt, det går i hvert fald den rette vej nu, det er helt sikkert!
Min hals var ikke god i går. Den gjorde faktisk mere ondt, end den har gjort før i forløbet :-/
Men altså .. til gengæld er jeg jo sluppet for at ha' hoste osv., som de fleste ex-rygere ellers får de første uger efter rygestop. Og halsen går jo i orden igen - det er blot et spørgsmål om tid.
HIP HURRA for de første 3 uger! :-)
[ 6 kommentarer ] ( 178 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |




( 3 / 285 )




