Weekenden var den store forhindring, der skulle forceres, og siden er det gået støt fremad.
Humøret er blevet bedre og adrelin-anfaldene kan nappes i opløbet, så det aldrig bliver helt så ubehageligt som i weekenden. Desuden kommer anfaldene sjældnere, og det samme gør smøg-tanken. - Der kan efterhånden snildt gå flere timer imellem at jeg tænker på smøger. Men ok, på andre tidspunkter er mit hovede "fuld af røg" i laaange perioder :-) Dog ikke smøg-TRANG, for det har jeg overhovedet ikke, og har jo ikke haft på noget tidspunkt ... det fylder bare meget at spekulere over, at man nu er røgfri, hvor længe man har været det osv. Det bliver dejligt når det også aftager.
Jeg har vist slet ikke fået nævnt, at jeg også har haft en ufattelig madlede, der ligeledes toppede i weekenden. Altså alene tanken om mad ... puha, kvalmende! Lige indtil sulten tager over, så er kvalmen væk. Ret spøjst.
P.t. har jeg kun madlede om morgenen, men så starter jeg da bare dagen med en kop kaffe, og venter 10 minutters tid med at spise :-)
Det går nok også over ... jeg må være lidt tålmodig, selvom det er svært. Det er kun dag 9 det her, og kroppen er jo ikke en gang nikotinfri endnu (det skulle tage en måneds tid), så det er jo ikke underligt, at alt stadigvæk er ... mærkeligt/anderledes.
Min hals har været lidt øm de sidste par dage, med noget slimdannelse. Ikke noget slemt, og jeg går ud fra at det er de hersens "fimrehår" der er gået i gang med at normalisere sig.
Det var sår'n kort, sidste nyt herfra ...
[ 4 kommentarer ] ( 157 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |
( 3.1 / 320 )Jeg har brillieret med mit fravær hele weekenden. Den har simpelthen ikke været værd at skrive hjem om!
Det er været en hård omgang med kroppen, der har kørt i overload på konstante adrelinbølger. Virkelig dårlig værstedhumor :-(
I dag går det noget bedre. Jeg er tilbage ved dag 2 og 3, der burde være sleme, men egentlig ikke er det - i dag er det altså bare dag nr. 6, og jeg vil meget gerne snart kunne se en ende på det her, og opleve følelsen af "at være kommet ud på den anden side".
I nat drømte jeg, at jeg, uden at tænke over det, kom til at tænde en smøg ... efter ét hvæs, gik det i al sin gru op for mig, hvad jeg havde gjort, og smøgen blev tværet ud i askebægret. Gudskelov var det jo kun en drøm :-)
Faktisk drømmer jeg rigtig meget p.t. Min underbevidsthed er nok kommet på overarbejde ... det er mange vaner, der hen ad vejen skal rystes af.
Jeg tvivler ikke et sekund på, at jeg ER ikke-ryger, og har været det siden jeg skodede den sidste smøg i tirsdags. Men jeg har jo nok måtte sande, at selvom det her rygestop har været nemt - i forhold til hvad sådan noget nu plejer at byde på af udfodringer - så har jeg nok alligevel været FOR optimistisk, FOR hurtigt. Og derfor er det kommet bag på mig, at jeg ikke føler, jeg flytter mig særlig meget. Jeg har her i weekenden måtte lære (på den hårde måde), at jeg skal sætte lidt mindre delmål, og glæde mig over de helt bittesmå fremskridt.
[ 8 kommentarer ] ( 324 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |
( 3.1 / 313 )Godt så! I dag var store, fysiske abstinens-dag. Siden i formiddags har jeg været plaget af skiftevis kraftig svimmelhed og let hovedpine. Og derudover de her panik-agtige adrelin-anfald, der kommer ud af den blå luft, og skulle være heeelt normale ifølge guru-bogen, som jeg nu har fået læst til ende.
Det er nikotin-monstrets skyld altsammen :-)
Nå, men hvad jeg fik af fysiske abstinenser, slap jeg så for på alle andre områder - det har været rygestoppets hidtil letteste dag, hvis man da kan snakke om "lettest", når det hele har været så overraskende let alt i alt.
Min koncentration er tilbage, hurra! Det er faktisk dagens bedste nyhed, for lige netop koncentrationen har været enormt savnet de sidste dage!
Men jeg er træt, virkelig træt. Det må dræne kroppen mere, end man lige umiddelbart tror, at udrense alle giftstofferne. Enten det, eller også er jeg ved at blive syg ...
Mine forventninger til i morgen er en dag mere som den i dag. Jeg tør ikke rigtigt tro på yderligere bedring, men er lidt afventende på udviklingen i stedet. Skuffet har man jo ikke lyst til at blive.
Og igen (for prins Knud):
"Endelig ikke-ryger"-bogen er virkelig anbefalelsesværdig!!! Hvis du bare så meget som overvejer at droppe giftpindene, så køb bogen og læs den (og gør det endelig med en smøg i hånden - det er helt og aldeles tilladt). Du vil blive overrasket over hvor let det er, når først du har gennemskuet, hvor hjernevasket man er som ryger.
Og som forfatteren skriver: Vær ikke bange for at fejle - hvis du ikke gør forsøget, kan du jo heller ikke lykkes ...
[ 5 kommentarer ] ( 468 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |
( 3.1 / 258 )Så ankom den, bogen "Endelig ikke-ryger" - og det er lykkedes mig at få læst ca. halvdelen af den i skrivende stund.
Lettelsen var stor, da jeg allerede på en af de første sider erfarede, at jeg slet ikke havde dummet mig ved at stoppe rygningen, inden jeg havde læst guru-bogen :-) Bogen er lige god til rygere som ex-rygere ...
Bogen har allerede givet mig mange gode grin. Den er lige på kornet med de klassiske ryger-situationer, man konstant havner i. Det er egentlig lidt frygteligt så genkendende jeg har kunne nikke til alt det manden skriver. Men trøsten er at min indstilling har været den rette so far - det er min frihed det handler om og egentlig ikke så meget andet!
Hvordan er dagen i dag så ellers gået indtil nu ?
Joeh, jeg er lidt "moody", synes jeg - men alle andre steder i spektret end den sædvanlige hidsige ende (hvor man jo plejer at befinde sig som nylig ikke-ryger). Dvs. lidt melankolsk og i overdrevent godt humør, sår'n lidt på skift :-)
Egentlig er jeg vel i gang med en tilpasning. Abstinenser har jeg jo ikke lidt meget af (kort svimmelhed her i dag, resten blev vist klaret i går), men det er klart, at der er "vaner" der skal brydes. Ja, og det skriver jeg så, på trods af at det HELLER ikke har været så slemt denne gang, som sidst jeg holdt op i 98. - I går måtte jeg dreje mine fødder, der mente de skulle hen mod smøger og askebæger, hver gang jeg gik igennem køkkenet. Det er ulempen ved at ha' flyttet sin rygning ud under emhætten de sidste måneder, tror jeg ;-)
Og så var der lige et kort sekunds rygetrang, da vi skulle et smut til byen, men det forsvandt lige så hurtigt igen.
I dag har mine fødder ikke trukket i forkert retning, og rygetrang har jeg stadigvæk ikke, men alligevel føles i dag på en eller anden måde sværere end i går. Jeg kan ikke sætte fingeren på hvorfor , ligesom jeg stadig vil påstå, jeg ikke lider eller kæmper for det her - det er jo faktisk gået overraskende let - men ... ja, jeg vælger så bare at kalde det "tilpasning", i mangel af bedre begrundelse :-)
[ 4 kommentarer ] ( 176 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |
( 3 / 235 )Det er blot et par dage siden, jeg vågnede en morgen med en klar fornemmelse af, at mine dage som ryger var talte. Det var som gik det pludselig op for mig, hvilken frihedsberøvelse smøgerne er. Er du ryger, kender du jo godt situationerne - f.eks. at du skal i biografen, og der er jo rygeforbud, ikke sandt ? Ergo må det planlægges, at man får røget godt og grundigt, inden man går ind, ligesom man kaster sig over smøgpakken i lommen, så snart filmen er forbi!
Eller ... du er endt på besøg hos nogle nye bekendtskaber, og bruger endeløs energi på at glo desperat efter et askebæger, mens du kun hører halvdelen af hvad der bliver sagt til dig. Måske tager du dig til sidst sammen og spørger; "Undskyld, men må jeg ryge her ?" - hvorefter du inkasserer et overbærende (tit nedladende) blik og besked om at du godt må ryge - liiige ude på den anden side af hoveddøren!
I forlængelse af sidstnævnte kan jo så passende indtrækkes den helt vildt "rare" fornemmelse det er, når man
a) først skal bruge en masse energi på at udregne præcis HVOR længe man kan trække pinen, før man MÅ ud i pis-regnen og ryge.
b) og dernæst, når man kommer retur (efter den hastigt og voldsomt inhalerede halve smøg - det er jo kedeligt og koldt at stå derude alene), at bruge om muligt endnu mere energi på at finde hoved og hale i den samtale, de salige ikke-rygere har bevæget sig ud i, mens man var fraværende.
Ja, man kan jo næsten ikke få armene ned over de lyksaligheder, der følger med ryger-folket ...
Sådan så verden ikke helt ud for 10 år siden, men faktum er i dag, at der ses ned på rygere, og alt skal besværliggøres mest muligt for rygere - flere og flere forbud osv.
Egentlig er det jo morsomt, at man som ryger kan bilde sig ind, at man har det helt vildt rart og dejligt med at ryge, når det eneste cigaretterne gør, er at sjæle ens frihed, og dermed ens liv.
Det var den erkendelse jeg kom til forleden morgen :-) Udsigten til rygerlunger og lungekræft bider ikke på mig i samme grad, som det at erkende, at jeg mister min frihed som menneske, når hele mit liv skal dreje sig om de her små glødepinde.
Jeg spekulerede over tingene resten af dagen, og Googlede lidt. Jeg havde læst et sted, at der skulle findes en slags guru-bog, der får rygere til at stoppe på stribe, uden den mindste smule ubehag.
Jeps, det lyder overdrevet, og det er det nok også :-) Men hvorom alt er faldt jeg for bog-beskrivelsen - at man som ryger bliver omkodet (hjernevasket ?), så cigaretterne ikke længere er så "hyggelige". Med begge ben solidt plantet på jorden besluttede jeg, at bogen "Endelig ikke-ryger" af Allen Carr skulle være den hjælpende hånd, jeg nok fik brug for i processen.
Bogen blev bestilt i mandags, og samtidig indtrådte en meget mærkelig, rent psykisk ... ikke "rygestop", men måske nærmere "ryge-hæmmende"... fornemmelse.
Det kan bedst beskrives som tiltagende lede ved cigaretterne, om end det alligevel lykkedes at opretholde normalforbrug (20 stk.) mandag :-)
Tirsdag (i går) var det endnu værre (det der psykiske halløj), og da jeg røg den sidste halve smøg kl. 21 i går aftes, var den gårdsdagens smøg nr. sammenlagt 8 ....
I dag skete der så det, at jeg i lutter irritation over at min guru-bog endnu ikke var ankommet (Saxo lovede 1-2 dages levering ... baaah!), besluttede at gøre det forbudte (har jeg i hvert fald læst mig til i bl.a. Jubii.dk debatten, hvor der kører glimragende rygestop-tråde), nemlig at stoppe med at ryge, uden først at ha' læst bogen. Det er vist nok meget grimt at gøre, men ærlig talt ... den første dag som ikke-ryger er jo ikke den værste, og bogen kommer jo i morgen (påstår Saxo i hvert fald) ... og jeg læser altså lyn-hurtigt ... altså ... det går sgu' nok, ikke ? :-)
Hvordan har dagen i dag så været (?) - den første dag som ikke-ryger efter .. øhh ... noget i retning af 18 år som ryger, minus den tid jeg var gravid i 1998.
Tjo, dagen er indtil nu sådan set gået ret ok. Jeg tænker på smøgerne næsten konstant, har en let hovedpine, lidt svimmelhed og små-rystelser på hænderne (nikotin-abs. uden tvivl) - men jeg er ikke tæt på at falde i, eller noget som helst i den retning. Jeg har smøgerne liggende på den sædvanlige plads, og askebægeret med de 8 skoder i fra i går, er der også endnu. Det skal gemmes, så jeg har noget at stikke næsen i og væmmes over om et par dage :-)
Jeg har jo valgt, ligesom i 98, at tage en kold tyrker. Jeg vil dælme hellere udstå abstinenserne fra start af, end at være så hooked op på nikotin-plaster og -tyggegummi, at jeg skal på endnu en afvænning efterfølgende.
Det virker for nogen (og fred være med det), men jeg tror bare ikke det er min måde at gøre det på.
Fælden, der skal undgås, er trøstespisning. Uha, det kan blive til fælt mange kilo at give efter for trangen til bare at kaste føde i halsen, for at dæmpe kroppens nikotin-hunger.
Strategien er p.t. at spise en gulerod, hver gang trangen bliver for voldsom. Problemet er nemlig at kroppen nikotin-trang ytrer sig i sultfølelse, og det er da også derfor det går galt for rigtig mange.
Jeg har sørget for at ha' nogenlunde fod på, hvad jeg normalvist spiser i løbet af en dag - på den måde ryger der ikke noget ekstra ned ved en fejl, altså på nær de tilladte gulerødder (der i øvrigt hæver forbrændingen, at du ved det).
Nå-ja, og så skal der VAND til - litervis af vand! Det er rigtig godt at kunne sidde og små-sippe lidt af et glas vand, for så gør man da NOGET :-)
Tak Fætter Jannik for inspiration til at "blogge" - det er jo en super-fin idé, når man er "midt i noget"!
Og så er der vist noget med, at jeg skal sige: "HURRA, jeg er IKKE-RYGER!" ... og så får jeg det straks meget bedre ...
[ 10 kommentarer ] ( 299 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |
( 3 / 45 )
