Spansk gulerodssalat 
Til 2-3 personer

Ingredienser:
0,5 kg gulerødder
1 spsk sukker
2 tsk citronsaft
1 fed hvidløg
5 spsk oliven- eller rapsolie
En halv tsk mild paprika
1 tsk. hakket basilikum
1 spsk hakket persille
salt og peber

Fremgangsmåde:
Gulerødderne skrælles, skæres i skiver og koges ca. 10 minutter i letsaltet vand (til de er møre).
Vandet hældes fra, og gulerødderne hældes i en skål, hvorefter sukkeret drysses over, og der vendes godt rundt.

Bland olie, citronsaft, presset hvidløg, paprika og krydderurter i en anden skål, og rør godt rundt.

Hæld marinaden over de endnu lune gulerødder, bland godt rundt og lad det stå og trække et kvarter inden servering.

Spansk gulerodssalat er lækkert tilbehør til langt de fleste retter, hvor man normalt ville anvende kogte grøntsager.

Energi-indholdet i HELE retten: 519 kcal



[ 19 kommentarer ] ( 2331 visninger )   |  [ 0 trackbacks ]   |  permalink  |   ( 3 / 524 )

<Forrige | 1 | 2 | 3 | 4 | Næste> Sidste>>