Weekenden var den store forhindring, der skulle forceres, og siden er det gået støt fremad.
Humøret er blevet bedre og adrelin-anfaldene kan nappes i opløbet, så det aldrig bliver helt så ubehageligt som i weekenden. Desuden kommer anfaldene sjældnere, og det samme gør smøg-tanken. - Der kan efterhånden snildt gå flere timer imellem at jeg tænker på smøger. Men ok, på andre tidspunkter er mit hovede "fuld af røg" i laaange perioder :-) Dog ikke smøg-TRANG, for det har jeg overhovedet ikke, og har jo ikke haft på noget tidspunkt ... det fylder bare meget at spekulere over, at man nu er røgfri, hvor længe man har været det osv. Det bliver dejligt når det også aftager.
Jeg har vist slet ikke fået nævnt, at jeg også har haft en ufattelig madlede, der ligeledes toppede i weekenden. Altså alene tanken om mad ... puha, kvalmende! Lige indtil sulten tager over, så er kvalmen væk. Ret spøjst.
P.t. har jeg kun madlede om morgenen, men så starter jeg da bare dagen med en kop kaffe, og venter 10 minutters tid med at spise :-)
Det går nok også over ... jeg må være lidt tålmodig, selvom det er svært. Det er kun dag 9 det her, og kroppen er jo ikke en gang nikotinfri endnu (det skulle tage en måneds tid), så det er jo ikke underligt, at alt stadigvæk er ... mærkeligt/anderledes.
Min hals har været lidt øm de sidste par dage, med noget slimdannelse. Ikke noget slemt, og jeg går ud fra at det er de hersens "fimrehår" der er gået i gang med at normalisere sig.
Det var sår'n kort, sidste nyt herfra ...
[ 5 kommentarer ] ( 158 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |




( 3.1 / 320 )




