Det er nikotin-monstrets skyld altsammen :-)
Nå, men hvad jeg fik af fysiske abstinenser, slap jeg så for på alle andre områder - det har været rygestoppets hidtil letteste dag, hvis man da kan snakke om "lettest", når det hele har været så overraskende let alt i alt.
Min koncentration er tilbage, hurra! Det er faktisk dagens bedste nyhed, for lige netop koncentrationen har været enormt savnet de sidste dage!
Men jeg er træt, virkelig træt. Det må dræne kroppen mere, end man lige umiddelbart tror, at udrense alle giftstofferne. Enten det, eller også er jeg ved at blive syg ...
Mine forventninger til i morgen er en dag mere som den i dag. Jeg tør ikke rigtigt tro på yderligere bedring, men er lidt afventende på udviklingen i stedet. Skuffet har man jo ikke lyst til at blive.
Og igen (for prins Knud):
"Endelig ikke-ryger"-bogen er virkelig anbefalelsesværdig!!! Hvis du bare så meget som overvejer at droppe giftpindene, så køb bogen og læs den (og gør det endelig med en smøg i hånden - det er helt og aldeles tilladt). Du vil blive overrasket over hvor let det er, når først du har gennemskuet, hvor hjernevasket man er som ryger.
Og som forfatteren skriver: Vær ikke bange for at fejle - hvis du ikke gør forsøget, kan du jo heller ikke lykkes ...
[ 5 kommentarer ] ( 468 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |




( 3.1 / 258 )




