Eller ... du er endt på besøg hos nogle nye bekendtskaber, og bruger endeløs energi på at glo desperat efter et askebæger, mens du kun hører halvdelen af hvad der bliver sagt til dig. Måske tager du dig til sidst sammen og spørger; "Undskyld, men må jeg ryge her ?" - hvorefter du inkasserer et overbærende (tit nedladende) blik og besked om at du godt må ryge - liiige ude på den anden side af hoveddøren!
I forlængelse af sidstnævnte kan jo så passende indtrækkes den helt vildt "rare" fornemmelse det er, når man
a) først skal bruge en masse energi på at udregne præcis HVOR længe man kan trække pinen, før man MÅ ud i pis-regnen og ryge.
b) og dernæst, når man kommer retur (efter den hastigt og voldsomt inhalerede halve smøg - det er jo kedeligt og koldt at stå derude alene), at bruge om muligt endnu mere energi på at finde hoved og hale i den samtale, de salige ikke-rygere har bevæget sig ud i, mens man var fraværende.
Ja, man kan jo næsten ikke få armene ned over de lyksaligheder, der følger med ryger-folket ...
Sådan så verden ikke helt ud for 10 år siden, men faktum er i dag, at der ses ned på rygere, og alt skal besværliggøres mest muligt for rygere - flere og flere forbud osv.
Egentlig er det jo morsomt, at man som ryger kan bilde sig ind, at man har det helt vildt rart og dejligt med at ryge, når det eneste cigaretterne gør, er at sjæle ens frihed, og dermed ens liv.
Det var den erkendelse jeg kom til forleden morgen :-) Udsigten til rygerlunger og lungekræft bider ikke på mig i samme grad, som det at erkende, at jeg mister min frihed som menneske, når hele mit liv skal dreje sig om de her små glødepinde.
Jeg spekulerede over tingene resten af dagen, og Googlede lidt. Jeg havde læst et sted, at der skulle findes en slags guru-bog, der får rygere til at stoppe på stribe, uden den mindste smule ubehag.
Jeps, det lyder overdrevet, og det er det nok også :-) Men hvorom alt er faldt jeg for bog-beskrivelsen - at man som ryger bliver omkodet (hjernevasket ?), så cigaretterne ikke længere er så "hyggelige". Med begge ben solidt plantet på jorden besluttede jeg, at bogen "Endelig ikke-ryger" af Allen Carr skulle være den hjælpende hånd, jeg nok fik brug for i processen.
Bogen blev bestilt i mandags, og samtidig indtrådte en meget mærkelig, rent psykisk ... ikke "rygestop", men måske nærmere "ryge-hæmmende"... fornemmelse.
Det kan bedst beskrives som tiltagende lede ved cigaretterne, om end det alligevel lykkedes at opretholde normalforbrug (20 stk.) mandag :-)
Tirsdag (i går) var det endnu værre (det der psykiske halløj), og da jeg røg den sidste halve smøg kl. 21 i går aftes, var den gårdsdagens smøg nr. sammenlagt 8 ....
I dag skete der så det, at jeg i lutter irritation over at min guru-bog endnu ikke var ankommet (Saxo lovede 1-2 dages levering ... baaah!), besluttede at gøre det forbudte (har jeg i hvert fald læst mig til i bl.a. Jubii.dk debatten, hvor der kører glimragende rygestop-tråde), nemlig at stoppe med at ryge, uden først at ha' læst bogen. Det er vist nok meget grimt at gøre, men ærlig talt ... den første dag som ikke-ryger er jo ikke den værste, og bogen kommer jo i morgen (påstår Saxo i hvert fald) ... og jeg læser altså lyn-hurtigt ... altså ... det går sgu' nok, ikke ? :-)
Hvordan har dagen i dag så været (?) - den første dag som ikke-ryger efter .. øhh ... noget i retning af 18 år som ryger, minus den tid jeg var gravid i 1998.
Tjo, dagen er indtil nu sådan set gået ret ok. Jeg tænker på smøgerne næsten konstant, har en let hovedpine, lidt svimmelhed og små-rystelser på hænderne (nikotin-abs. uden tvivl) - men jeg er ikke tæt på at falde i, eller noget som helst i den retning. Jeg har smøgerne liggende på den sædvanlige plads, og askebægeret med de 8 skoder i fra i går, er der også endnu. Det skal gemmes, så jeg har noget at stikke næsen i og væmmes over om et par dage :-)
Jeg har jo valgt, ligesom i 98, at tage en kold tyrker. Jeg vil dælme hellere udstå abstinenserne fra start af, end at være så hooked op på nikotin-plaster og -tyggegummi, at jeg skal på endnu en afvænning efterfølgende.
Det virker for nogen (og fred være med det), men jeg tror bare ikke det er min måde at gøre det på.
Fælden, der skal undgås, er trøstespisning. Uha, det kan blive til fælt mange kilo at give efter for trangen til bare at kaste føde i halsen, for at dæmpe kroppens nikotin-hunger.
Strategien er p.t. at spise en gulerod, hver gang trangen bliver for voldsom. Problemet er nemlig at kroppen nikotin-trang ytrer sig i sultfølelse, og det er da også derfor det går galt for rigtig mange.
Jeg har sørget for at ha' nogenlunde fod på, hvad jeg normalvist spiser i løbet af en dag - på den måde ryger der ikke noget ekstra ned ved en fejl, altså på nær de tilladte gulerødder (der i øvrigt hæver forbrændingen, at du ved det).
Nå-ja, og så skal der VAND til - litervis af vand! Det er rigtig godt at kunne sidde og små-sippe lidt af et glas vand, for så gør man da NOGET :-)
Tak Fætter Jannik for inspiration til at "blogge" - det er jo en super-fin idé, når man er "midt i noget"!
Og så er der vist noget med, at jeg skal sige: "HURRA, jeg er IKKE-RYGER!" ... og så får jeg det straks meget bedre ...
[ 10 kommentarer ] ( 299 visninger ) | [ 0 trackbacks ] | permalink |
( 3 / 45 )
