lørdag den 27. august 2011

Mine styresystemer

Lidt lørdags-strøtanker fra mig:

  • Win 3.11 lærte mig pc'ens fortræffeligheder
  • Win 98SE  lærte jeg til bunds
  • Win ME lærte mig at navngive og gemme nye dokumenter som førsteprioritet, og at trykke Ctrl+S for hver 2. skrevne linje!
  • Win 2000 lærte mig, at Microsoft ikke helt havde glemt, hvad stabilitet er for en størrelse
  • Win Vista lærte mig tålmodighed ...
  • Win 7 lærer mig noget nyt hele tiden :o)

fredag den 5. august 2011

Ferie slut :o(

Efter en støjende nat stod vi op til morgenmad omgivet af udstoppede dyr og en umiskendelig stank af samme ...

Så var der kun tilbage at snuppe en enkelt cache på Rügen og så ellers bare køre ombord på færgen og rejse hjem til bornholm igen.

Det er altid kedeligt, når ferien er slut. Men vi kan se tilbage på to dejlige og hektiske uger, og det kan vi varme os ved i lang tid :o)
Vi har også fået idéer til nye, spændende ferier. Et gensyn med Prag på en forlænget weekend vil da f.eks. ikke være af vejen ...

Alle billeder fra vores tur kan findes via linket HER

torsdag den 4. august 2011

Værksted og laaang køretur

Efter en dejlig, stille nat og en rigtig lækker morgenmad (for første gang her i Polen, hvor de ellers ynder at servere tørt toastbrød) satte vi kurs mod Wałbrzych og det første Hyundai værksted.

Først skulle vi dog gerne UD af den lille landsby tæt ved B&B'en, og det helst i den rigtige retning. Men det var lettere sagt end gjort.
Vi har, siden vi forlod Tyskland, haft store problemer, fordi vores GPS kun indeholder 2-3 veje i hvert land, på trods af at den burde indeholde det komplette vejnet. Så i lange stræk har vi kørt efter en kombination af vores bil-GPS, vores håndholdte GPS og et kort købt på en tankstation ... :o)
Indtil Peter for nogle dage siden købte kort til hans iPhone. kunne vi atter finde vej på en lidt nemmere måde :o)

Det der så bare lige er ved den her iPhone GPS funktion er, at den mener stort set ALT er brugbare veje. Så den sendte os ud på denne tur i morges:

Peter som en lille prik forude, leder efter en VEJ :o) (foto: © Tanja Bromley)

Men vi fandt da ud til sidst og fik sat kurs mod værkstedet ...

De var meget søde og venlige, og havde endda en medarbejder, der kunne ca. 20 ord på engelsk :o)
Vi fik en lille skideballe, med glimt i øjet, af deres værkfører - på polsk - over at tage på bilferie med et benzinfilter, der er er 13 år gammelt ... ups ;o)

Nå, men de kunne ikke lave bilen før i morgen. Og da vi gerne skal nå en færge i morgen, 600 km væk, kl. 11.15, var det ikke lige en løsning vi kunne bruge :o(

Vi kørte til det næste værksted, hvor de også fremtryllede en medarbejder der kunne ca. 10 ord på engelsk, og her kunne de godt lave bilen i dag over middag. Til gengæld havde de intet benzinfilter på lager og kunne først få et frem i morgen ...

Som et sidste forsøg kørte vi retur til det første værksted, i håb om at de måske havde filter, så vi kunne købe det. Men så heldige var vi desværre ikke ...
Så vi tog beslutningen om at liste mod Tyskland ... efter at have gennemlæst vores forsikringsbetingelser grundigt og sikret os, at vi ville kunne ringe efter hjælp, såfremt bilen pludselig gav helt op.

Men min kære, gamle bil klarede ærterne og bragte os i sindig fart til vores skumle overnatningssted i Tyskland; "Landhaus Dargelin". En B&B med sådan en slags kro-stemning ... mørke rum, gamle møbler, døde dyr overalt på væggene ... ikke lige mig ...

onsdag den 3. august 2011

Krakow - Wroclaw

Endnu en køredag.
Vi forlod hotellet og satte kurs mod Wroclaw med nogle indlagte stop undervejs.

Første stop var en cache ved borgen "Tenczyn" i Rudno. Vi kæmpede os igennem uvejsomt terræn blot for at opdage, at borgen var lukket godt og grundigt af, så man kun kunne se det udefra. Det var skuffende :o/

Tenczyn Castle i Rudno (foto: © Tanja Bromley)

Derefter fortsatte turen mod Wroclaw. Ikke det beeedste kørevejr i dag:

HOT! (foto: © Tanja Bromley)

I det mindste ikke i en gammel bil uden aircondition ;o)

Apropos gammel bil ... pludselig begyndte den gode Hyundai, årgang '98 at hoste temmeligt ved høje hastigheder :o(
Så vi måtte køre meeeget langsomt til vores næste delmål "Project Riese", og var dermed ved at komme for sent til dagens absolut sidste rundvisning.

Men vi nåede det ... endnu en guidet tur på polsk ...
Det var nu rigtig interessant alligevel. Og der var plancher udenfor på engelsk, hvor vi bagefter kunne læse os til det, vi ikke helt havde forstået undervejs :o)

Sådan arbejdede straffefangerne under 2. Verdenskrig (foto: © Tanja Bromley)

Jeg optog en lille video undervejs:


Efter turen var der ingen vej udenom at lege den lille mekaniker med bilen. Vi var seriøst bekymrede for, om den ville kunne fraget os retur til hotellet ...

Peter leder efter fejlen ... (foto: © Tanja Bromley)

Problemet kunne ikke umiddelbart identificeres til ret meget andet end et tilstoppet benzin-filter. Det er der ikke så meget at gøre ved midt i den polske ødemark kl. henved 19 om aftenen ... *gulp*
Så vi listede mod vores overnatningssted - bekymret svedende og med krydsede fingre!

Vi kom heldigvis frem til den idyliske plet af en B&B med navnet "Gosciniec Nowa Wioska". Et virkelig skønt sted, ude på landet i fred og ro.
Her spiste vi sen aftensmad, som smagte pragtfuldt. Det er første gang i Polen vi får mad, der er lavet af gode råvarer og ikke er mere eller mindre junkfood. Virkelig skønt!

Efter aftensmaden koblede vi os på nettet og satte jagten ind på et Hyundai værksted i nærmeste større by ... Wałbrzych ...
Vi fandt adresse på to forhandlere og har valgt at satse på, at de nok også har et værksted.

Vi må tidligt op i morgen og af sted, hvis vi skal gøre os håb om at få bilen lavet i tide til at nå vores næste overnatningssted i Tyskland.

tirsdag den 2. august 2011

Krakow

En hel dag på storby-vandring i Krakow :o)

Første punkt på dagsordenen var at finde et møntvaskeri, for hotellets renseri-priser er skyhøje!
Der lå heldigvis et i nærheden, så vi kørte derned og fik sat en vask over. Derefter gik vi på jagt efter en frisør, for Peter trængte til en klipning.
Vi fandt en ret hurtigt, som heldigvis også havde tid. Så Peter reddede sig en klipning på polsk, inkl. skægtrimning for små 80 DKK. Resultatet var måske ikke helt dansk standard, men det var billigt :o)

Efter at ha' afhentet rent og tørt vasketøj, og lagt det i bilen (det virker så dumt at gå rundt med vasketøj på sightseeing ...), gik vi ind til centrum af Krakow på storby-opdagelse.

Krakow er en flot by. Men den måler sig ikke med Prag. Her er mere beskidt, og her dufter ikke ...

Krakow (foto: © Tanja Bromley)

Vi fik shoppet lidt, og nydt bare at gå og kigge på de flotte, gamle bygninger, alle de optrædende, hestevognene osv.

Fabelagtigt trick, der tog lidt tid at gennemskue :o) (foto: © Tanja Bromley)

Her er en lille video af artisten ovenfor. Det var ikke lige det letteste trick at gennemskue. Kan du? :o)


Vi sluttede af med en tur i hestevogn, inden vi spiste sen aftensmad, snuppede et par caher og kørte retur til hotellet.

"Vores" hestevogn (foto: © Tanja Bromley)

Flere billeder fra dagen kan findes via linket HER

mandag den 1. august 2011

En dag med modsætninger ...

Det har været en modsætningernes dag ...
Fra morgenstunden af drog vi af sted mod DinoZatorLand, der ligger i byen Zator. Vi vidste ikke rigtigt, hvad vi skulle forvente - men det skulle jo i hvert fald ha' noget med dinosaurer at gøre :o)

Der var næsten tomt, da vi ankom, men det er jo også mandag, så der er ikke mange lokale på banen, og turister ser vi faktisk ikke noget til herinde i landet.
Vi startede med at snuse lidt rundt i området ved indgangen. Det består primært af et spisested og nogle forlystelser. De fleste af forlystelserne er for meget små børn.

Derefter købte vi billet til selve dino-parken, hvor vi blev meget postitivt overraskede! Der er mange dinosauere og de er rigtig godt lavet. De fleste af dem mekaniske med både bevægelse og lyd.

Der står en HVAD bag mig? (Foto: Peter Bromley)

Her følger lidt video af dinoerne. Bemærk Gry der kommer løbende på video nr. 2 :o) Jeg stod og ville filme dinosaueren, men den ville ikke gå i gang igen (de styres af bevægelsescensorer), så vi rendte lidt frem og tilbage for at ramme censoren - uden held. Så til sidst tog Gry en større runde, men imens gik dinosaueren i gang ... så hun kom med på filmen ved et uheld :o)



Efter turen rundt i dino-parken besluttede via at spise frokost i restauranten. Her fik vi problemer igen, da ingen kunne hverken tysk eller engelsk, men vi måtte bare pege på billederne og håbe de forstod budskabet. Det gjorde de heldigvis :o)
Igen måtte vi forbavses over priserne. Vi fik hver en stor burger, en stor gang pommes frites og 0,5 L sodavand. Det kostede 30 DKK pr. næse ...

Mætte og tilfredse fandt vi vores bil igen på den næsten tomme parkeringsplads og satte kurs mod Auschwitz.
Det er mit årelange ønske om at se Auschwitz der ligger bag hele denne sommerferietur, så jeg var naturligvis rigtig spændt - og beklemt. Det er jo hvad der er sket her en gang, der har gjort så enormt indtryk på mig og affødt ønsket om at ville se dette forfærdelige sted i virkeligheden.

Jeg er glad for at vi gjorde det, men det var virkelig dybt forfærdeligt mens det stod på, dvs. mens vi var der!
Der er en stemning derinde, som går lige ind i kroppen på en. Det er som om alle fortidens spøgelser går med en rundt derinde.

Auschwitz-Birkenau  (foto: © Tanja Bromley)

Vi erfarede også meget hurtigt, at selvom vi troede, vi vidste rigtig meget om, hvad der er foregået og jødeforfølgelse i det hele taget, så vidste vi ikke ret meget, når det kom til stykket.
Det man ser derinde, og det man læser derinde - ja, det man føler derinde - overgår ALT man i sin vildeste fantasi kan forestille sig af grusomheder! Det gjorde ondt langt ind i sjælen at gå rundt derinde, og det gør lige så ondt at tænke på det bagefter.

Alle mennesker burde bare én gang i livet besøge dette sted. Det er et sort kapitel i vores historie, der bare aldrig må glemmes, aldrig må neglicheres!

Vi løb desværre tør for tid, da museet lukker relativt tidligt. Så vi fik ikke set det hele.
Vi havde læst os til, at man bør afsætte ca. 4 timer til besøget. Det er altså ikke nok. Vi kunne godt have brugt mindst 2 timer mere, og egentlig vil jeg sige, man bør afsætte en hel dag.

Her er en lille stemningsvideo, jeg har lavet:


 Og sådan blev det en meget blandet dag ... vi kørte hjem til hotellet i tavshed ...

Auschwitz-Birkenau (foto: © Tanja Bromley)

Flere billeder fra dagen kan findes via linket HER

søndag den 31. juli 2011

Polske grotter og mere kørsel

I dag kunne vi søreme ha' sovet længere, for der var morgenmad endnu, da vi kørte kl. 10 ...
Lad det være sagt: Alle måltider på Hotel Vranov er afhængig af hvad dagens/nattens busfuld polakker har lyst til. Så må andre gæster bare indordne sig ...

Dejligt at forlade dette hotel!

Dagens hovedaktivitet var Punkva Caves, der er ét ud af utallige grottekomplekser i Polen. Valget faldt på denne, fordi man bl.a. kommer ud at sejle på de underjordiske søer/kanaler.

Man skal være opmærksom på at booke sin grottetur hjemmefra i højsæsonen. Det går heldigvis nemt. Jeg sendte blot informationskontoret en e-mail med vores ønsker til dato og tid, og fik promte svar retur inkl informationsmateriale osv. (på engelsk!). Det fungerer rigtig professionelt, specielt set i forhold til, hvad vi ellers har oplevet her i landet.

Punkva Caves.(foto: © Tanja Bromley)

Det var en rigtig god og flot oplevelse at besøge grotterne! Turen tog en times tid, hvor vi startede med at gå rundt og derefter sejlede det sidste stykke.

Specielt ét sted på turen tog pusten helt fra os. Det fangede jeg på video - altså så godt jeg nu kunne :o) :


Derefter var det tid at komme videre. Next stop Krakow. Vi tog tog lige en mini-grotte på vejen og fandt en geocache, og mødte en anden geocacher-familie. Meget hyggeligt :o)

Turen til Krakow var ikke ret god. Det begyndte at regne temmelig kraftigt, og vejene var fortsat rigtig slemme at køre på. Så det var en lang, sej tur.

Men sikke et hotel at ankomme til! Farmona Business & Spa Hotel - 4-stjernet GUF ovenpå de to nætter i Vranov! Lækre omgivelser, top-dejligt værelse. Mmmm ... lige hvad vi trængte til :o)

Flere billeder fra dagen kan findes via linket HER